Teaterkataloget 2025/2026 - Flipbook - Side 20
20
STOLT
En poetisk teaterkoncert om at fare vild og 昀椀nde hjem
STOLT er en kærlighedserklæring til danskheden
i al sin mangfoldighed og forskellighed. En musikforestilling i storformat og en kalejdoskopisk
rejse gennem identiteter og fællesskaber. Men
først og fremmest er forestillingen en uforbeholden opfordring til at være stolt af den, du er
og af det sted, du kommer fra!
I STOLT møder vi mennesker, som alle bærer
rundt på deres helt egne drømme, længsler og
forestillinger om, hvordan de skal være, og hvordan livet skal gribes an. De funderer over tilværelsen og døden. De drømmer om at føle sig
forbundne. Til historien. Til det sted de bor. Og
ikke mindst – til hinanden.
Forestillingen STOLT er baseret på designeren
Nicholas Nybros nutidige folkedragter skabt i
forbindelse med udstillingen af samme navn på
Designmuseum Danmark. Nybros spektakulære,
smukke og humoristiske egnsdragter bliver i
Folketeatrets musikforestilling til en mosaik af
folkesjæle og et billede af et Danmark, som du
kender og alligevel aldrig har set før.
Musiker, sanger og komponist Katrine Muff skriver sammen med den prisvindende forfatter og
digter Lone Hørslev helt nye sange til forestillingen, der har scenografi af Lise Marie Birch og
iscenesættes af Niels Erling.
KOSTUMEDESIGN Nicholas Nybro MUSIK OG SANGTEKSTER
Katrine Mu昀昀 og Lone Hørslev INSTRUKTION Niels Erling
SCENOGRAFI Lise Marie Birch MUSIKALSK ARRANGØR
Lawand Shakur Othman aka Turkman Souljah MEDVIRKENDE
Sonja Richter, Louise Fribo, Niels Ellegaard, Johannes Lilleøre,
Sharon Kumaraswamy, Tue Lunding, Wahid Sui, Emma Cæcilie
Kristensen og musiker Anders Stig Møller
13. SEP-12. OKT 2025
BILLETTER 70 27 22 72 / teaterbilletter.dk
FOLKETEATRET
NØRREGADE 39
1165 KØBENHAVN K
NORMAL
MIT TEATER
BØRN & UNGE
TILLÆG
145-420 kr. GRUPPE VOKSEN
210-370 kr.
210-370 kr. MIT TEATER STUD.
210-370 kr.
160-320 kr. GRUPPE BØRN & UNGE
40 kr.
75 kr.
Prisen er inkl. billetgebyr, dog
ekskl. ordregebyr på 15 kr. pr. samlet ordre