Teaterkataloget 2025/2026 - Flipbook - Side 80
80
FRUEN FRA HAVET
Anden del af Spøgelsestrilogien – baseret på Henrik Ibsens dramaer. Co-produktion med Odense Teater.
HUSETS TEATER
HALMTORVET 9B
1700 KØBENHAVN V
Ellida lever i en sammenbragt familie med sin ældre mand og hans voksne
datter, men hun føler sig fremmedgjort og trækker sig væk. Hendes mand
er bekymret for hende og steddatteren er både fascineret og føler sig afvist.
En dag dukker en fremmed fra Ellidas fortid op og tvinger hende til at konfrontere sine inderste længsler. Henrik Ibsens klassiker fra 1888 er et lidenskabeligt drama om savn og de valg, vi træffer, som har konsekvenser for
andre.
I Instruktør Liv Helms version af Fruen fra havet zoomes der ind på Ellida
og de hemmeligheder, som hun holder for sig selv, og på den sammenbragte
families konflikter og muligheder.
Fruen fra havet er anden del af ’Spøgelsestrilogien’, som er baseret på
udvalgte og mindre kendte dramaer af Henrik Ibsen. Samme kunstneriske
hold stod bag den totalt udsolgte Gengangere.
Fruen fra havet kan opleves selvstændigt, og kræver ikke man har set første
del af trilogien.
TEKST Baseret på Henrik Ibsen INSTRUKTION Liv Helm SCENOGRAFI Petruska Miehe-Renard
MEDVIRKENDE Ida Cæcilie Rasmussen, Anders Gjellerup Koch, Benjamin Kitter, Ayshan Qvortrup
CO-PRODUKTION Odense Teater
13. SEP-11. OKT 2025
BILLETTER 31 20 18 99 / teaterbilletter.dk
NORMAL
BØRN & UNGE
230 kr. GRUPPE VOKSEN
190 kr. MIT TEATER
160 kr. GRUPPE BØRN & UNGE
40 kr.
190 kr.
Prisen er inkl. billetgebyr, dog
ekskl. ordregebyr på 15 kr. pr. samlet ordre